|
Post by frost on May 23, 2008 11:52:49 GMT 1
Jeg faldt over denne artikel på Gizmodo.com, den handler om at steampunk i USA er blevet mainstream, og at folk har erklæret stilen for død efter at The New York Times bragte en artikel om fænomenet. Jeg har godt nok lagt mærke til at der kommer flere og flere her hjemme, der har fundet interesse i stilen (mig selv inkl) og flere og flere fx steampunk rollespil også dukker op hen over landet. Men er Steampunk virkelig ved at være hver mands eje, er det blevet et mode fænomen? Og hvis det er, betyder det så noget for dig og hvad du synes om stilen? Gizmodo artiklenThe Times artiklen
|
|
|
Post by Angel on May 28, 2008 22:40:23 GMT 1
Jeg synes faktisk det er en glimrende artikel, bare lige for at komme med en positiv start i hvert fald.
Nu synes jeg lige man skal bemærke, at artiklen primært handler om miljøet i USA (så vidt jeg kunne se). tendensen med, at noget bliver populært et sted, imens det stadig er ved at blomstre op et nyt sted, ses fx ved J-fashion (lolita), der var Stort i Japan for 10 år siden, men som først lige for nylig er blevet moderne i Europa. Her er stilen jo ikke død, men ved at vokse sig stor blandt fans. det er ikke hver mands eje, og det tror jeg heller aldrig det bliver.
Det samme kan siges om Steampunk i DK (Europa). Steampunk som genre er jo kendt fra 80'erne især, men som tøjstil er den jo forholdsvis ny her. Jeg har aldrig set en anden dansker i steampunk/neo-victorians outfit, ikke med mindre det var stilet EGA. I USA har de conventions og fora og lignende, der gør stilen mere kendt, ikke kun som tøjstil. Derfor kan en amerikansk steampunker, der har været med 'længe' måske føle, at stilen er ved at 'dø' eller blive for almindelig, imens man som dansker kun lige ser den blomstre op i krogene. Det er jo ikke hver mand i DK, der kender til stilen eller fænomenet. Se bare på forumet her; så mange medlemmer er vi heller ikke, at man skulle tro Gud og hver mand vidste, hvad det var.
Som sådan betyder det ikke noget for mig, om stilen bliver almindelig. Det er ikke fordi jeg regner med at se 50 mennesker på uni rende rundt med goggles eller høj hat til hverdag. Ligesom jeg ikke ser 50, der bærer j-fashion eller meget udpræget gotisk tøj. Når folk bliver inspirerede af disse 'ekstreme' stile, plejer det kun at komme til udtryk forholdvist mildt. Jeg, på den anden side, kan godt lide at gøre det mere usædvanligt, og der vil anyway ikke være nogen, der ligner mig helt. Ånden i steampunk (for mig) er netop, at man giver sit personlige præg til alt. Ting skal ikke være mainstream, det er i orden at der er fejl og patina. Det er charmen ved denne stil og det, jeg elsker ved den. Ting skal ikke være perfekte ^^ I hvert fald ikke i traditionel forstand. Derfor er jeg ikke så bange for, om steampunk bliver moderne. tror nærmere det ville være sundt for vores samfund generelt at lære lidt om steampunkfilosofi.
Så... ikke det mest strukturerede indlæg, men jeg er osse lidt træt. Håber dog, det giver mening ^^
|
|